Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål. Du kan læse nærmere om, hvordan du klargører din PDF-fil, så den er klar til at blive sendt i produktion.
Renskærer I mine produkter?
Alle vores produkter renskæres.
Hvad er forskellen på RBG og CMYK-farver?
RBG og CMYK er to forskellige farvesystemer. RBG står for Red, Green og Blue. CMYK står for Cyan, Magenta, Yellow og Key-Color (sort). RBG er det farveformat, man bruger på skærme, websites og online elementer. CMYK bruges derimod til print.
Alle Discountprints print- og trykmaskiner er indstillet til CMYK-farver og konverterer automatisk alle andre farver som eksempelvis Pantone- og RGB-farver til CMYK - dog uden at matche oprindelige farveønsker. Det er derfor meget vigtigt, at du selv konverterer dine filer fra RBG til CMYK. Dette gælder både fotografier, tegninger, bogstaver, baggrundsfarver mv. Undlader du dette, er der således stor risiko for, at dine farver bliver ukorrekte.
Hvad betyder de forskellige farvekoder og farvekombinationer?
Farvekoder:
0: Blank side.
1: Sort farve.
4: Farve (4-tallet dækker alle gængse farvekombinationer inkl. gråtoner).
Farvekombinationer:
1+0: Sort farve på én side med blank bagside.
1+1: Sort farve på begge sider.
4+0: Farver på én side med blank bagside.
4+4: Farver på begge sider.
Hvad er forskellen på Digitaltryk og Offsettryk?
Som tingene er i dag, er der ikke den store forskel på digitaltryk og offsettryk. Der er dog stor forskel på, hvilken produktionsform man bør vælge. Det har i dag større betydning, hvornår du skal bruge din tryksag. Offsettryk starter ved et langt større oplag end digitaltryk, som i nogle tilfælde kan bestilles helt ned til 1 stk.
Der er penge at spare, ved at vælge den rigtige løsning. Offsettryk er meget dyrt ved små oplag og meget billig ved store oplag. Digitaltryk er langt billigere ved små oplag og meget dyrere ved store oplag.
Hvilke fals kan jeg få lavet til mine foldere?
Vælg mellem stående midtfals, rullefals og Z-fals. Vi falser også kacherede tryksager.
Midterfals Rullefals Z-fals
Hvad er en bukkestreg?
For at opnå et ordentligt resultat, når et stykke papir eller karton på 160 gr. eller derover skal falses, bør materialet påføres bukkestreg. Dette gøres ved, at papiret bliver presset mellem bukkestreg og bukkematrice, hvilket medfører at produktet kan maskin- eller håndfalses, uden at papiret og tryk knækker i falsen. Bukkestreg påføres omslaget på hæfter, mens indholdet stadig falses normalt.
Hvad er mat kachering?
Mat kachering udføres ved, at der påklæbes en tynd plastfolie på papiret. Dette giver papiret en rivstyrke, som det ikke selv har og som lakering heller ikke kan tilføre det. Derudover giver kacheringen tryksagen en forøgelse af glansen og forbedrer tryksagens modstandsdygtighed (f.eks. overfor slid og modtagelighed for snavs).
Mat kachering er en billig, men yderst effektiv form for overfladebeskyttelse af en tryksag. Den gode holdbarhed betyder, at tryksagen kan anvendes i længere tid. Kachering anvendes til bogomslag, brochurer, årsregnskaber og andre tryksager.
Jeg har brug for mere hjælp!
Mere info vedr. PDF filer/opsætning, klik her.
Sidder du stadig med et spørgsmål, så endelig kontakt til os - Send en mail på kundeservice@discountprint.dk